Fra plejehjem til
aflastningshjem.
Tilbage i 2011 vedtog
Odense byråd planen Ny virkelighed – Ny velfærd. Tiltaget gik i
sin enkelhed ud på at spare mest muligt. Resultatet kender vi i dag.
Gode private madordninger skal erstattes af fabriksmad fra et stort
fælleskøkken, ældre sidder i timevis i uskiftet ble, aktiviteter i
børnehaver, skoler og plejehjem er stort set ikke eksisterende, da
normeringen ikke er tilstrækkelig. Inklusionen i folkeskolen er
gennemført, dog uden at der følger midler med ud til eleven for at
understøtte maksimal udfordring for den enkelte.
Vi var derfor mange,
der havde set frem til kommunalvalget 2013. Resultatet måtte blive
Nyt byråd – Ny anstændig tilgang til borgerne. Dette skete
desværre ikke.
 |
| En kær ven er tilbage. Her tænkes ikke på hjemmeplejeren. |
Der er noget galt, når
ældre borgere bliver indlagt på psykiatrisk afdeling med stress og
angstsymptomer over at skulle bo alene i eget hjem. Der er noget
galt, når ældre medborgere udtaler at de kom for sent på
plejehjem, til at de selv kunne bestemme hvor og hvornår, til at de
kunne drage nytte af mulighederne mens de stadig var aktive osv.
 |
| Aflastningshjem i Stavids Å Kommune. |
Fortidens plejehjem er
historie. De ældre skal i dag tilbydes boliger, som de kan betragte
som deres egne hjem. Boligerne skal indeholde soveværelse, stue,
entre, tekøkken og badeværelse. Fremtidens aflastningshjem tilbyder
dagligt aktiviteter, der spænder fra deltagelse i
hverdagsaktiviteter, lave mad, vande blomster, vaske tøj og lufte
hund til fysisk træning, udflugter og festligholdelse af højtider
og fødselsdage. Der skal indrettes spisestue, hvor den enkelte
beboer kan afholde fødselsdage, påskefrokost osv. med sine
pårørende. Overnatningsmuligheder for pårørende, der kommer
langvejsfra. En god alderdom handler om, at der skal være en grund
til at stå op hver morgen. At man skal bidrage med det, man kan.
Ingen mennesker fortjener at blive parkeret i passivitet.
 |
| Hvad ville du vælge, hvis du selv kunne. |
 |
| Fabriksmad skal markedsføres af reklamebureau. |
Hvad der burde være en
selvfølge:
at spise den mad
man er vant til.
at føle sig
velklædt og soigneret. Tilbud om dagligt bad.
at bestemme egne
tider og rutiner.
at komme ud når
man har lyst til det.
at skabe
differentieret beboersammensætning.
at træffe andre
mennesker.
at udvikles gennem
hele livet.
at holde sine
minder levende.
En aktiv tilværelse er
enhver mands ret, også selv om man er på pension eller anden
offentlig forsørgelse. Det er derfor meningsløst når kommunen
hæver prisen for pensionister med 50 % for at komme i svømmehallen.
Når borgere nægtes ekstra kørestol for at kunne deltage i
idrætsaktivitet, fordi kommunen ikke ved, hvilken kasse pengene skal
tages fra.
Ældre halvdemente
borgere på 80 år, kan efter personligt fremmøde opnå udsættelse
af oprettelse af E-Boks i op til 2 år. Er forventningen derefter at
evnen til at kunne håndtere E-Boks er kraftigt forbedret efter disse
2 år? Næppe, selv i dag er der borgere der har svært ved at
kommunikere pr. brev, og er afhængige af andres hjælp. Der er da
ingen grund til at gøre deres dagligdag mere uoverskuelig.
Børn og unge har ikke
mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, da husstandens
overførselsindkomst ikke kan rumme denne udgift. Indførelse af et
wildcard gør det muligt for børn og unge at deltage på lige vilkår
med deres jævnaldrende i fritidsaktivitet på kommunens regning.
Af de unge under 30 år,
skønner Odense kommune at 66 % er uddannelsesparate, hvilket
automatisk betyder at man går fra kontanthjælp, kr. 10.689, til
uddannelseshjælp, kr. 5.857. Beskæftigelsesministeriet havde
forventet 41 %. I Svendborg er den 26 % og den laveste andel
uddannelsesparate findes i Allerød med 14 %. Godt at bo et sted hvor
de unges kvalifikationer ligger så væsentligt over
landsgennemsnittet!(???).
.png)
